Bliv sponsor og gør en forskel

Helsinge – Danmarks Bedste børneby er en succeshistorie om en by, der insisterer på at udvikle sig positivt til gavn og glæde for børn. Det kan de fleste virksomheder godt omsætte til god PR, hvis de ønsker det.

Som sponsor kan du bidrage på flere måder til foreningens arbejde. Vi støttes økonomisk af enkelte lokale virksomheder og handlende, og ansøger også om midler fra Det Grønne Hus og Gribskov Kommune til bl.a Helsinge Børnefestival.

I 2018 forventer vi at få en masse ”borger-sponsorer”, der tegner et medlemskab for 100 kroner. (Det købes med et snuptag her på siden under ’Bliv medlem’).

Vi modtager også med glæde sponsorater i form af naturalier, f.eks frugt og vand til vores Fredestafet for 300-400 skolebørn, eller andre gode ting.
Hjælp til vores årlige store Børnefestival i form af hænder ved boderne, rengøring mv. - Det er sjovt at være en del af noget stort.

Kontakt foreningens formand Kamilla Barslund og hør mere om, hvad du kan bidrage med.